Mandag d. 26. januar
SPECIALE UNDER KONSTRUKTION!
Ambitionerne – vores eller deres.
Meta – Gudinden kigger
Og Anita læser
Ikke fordi Meta har ambition om at kigge
Men vi har – hvad enten vi vil det, eller ikke, brug for at danne klarhed og konsensus om hvordan ambition defineres.
Det er ikke et spørgsmål om ambitionen i skala af niveau af stor eller lille men om hvad ambitionen eksisterer for. Os selv eller fra nogen/noget udefrakommendes definition om ambition.
Skoletidens overlærer/overjeg er forbi – eller hvem ved. Dette grundspørgsmål bliver aktuelt, da vi ikke længere er dikteret af en institutions såkaldt semesterplan.
Grunden til at Anita griber fat i denne refleksion om ambition hænger sammen med fredagens samtale om ambition.
Flere i gruppen har løsrevet sig fra overjegets behov for at tilfredsstille et ”burde” og kan slet ikke se, at man laver speciale af andre grunde end for at tilfredsstille jegets lyst til viden og undren.
”Vi ved ikke hvor vi vil hen, eller hvad vi skal, men vi ved, hvad vi længes efter. Måske er specialet netop en tid for at lade lysten drive værket.
Enkelte andre i gruppen efterspørger en rettesnor eller kanon i stil med Den Lille Grønne til at definere standarten for ambition. Nogen i form af autoritet må da udstikke en retningslinie, hvorefter vi kan tilpasse ambitionen.
Er det nok at vide, hvad vi længes efter og ikke vide præcist hvordan målet ser ud?
Det er i sig selv et didaktisk eksperiment af stort omfang der i virkeligheden handler om en ældgammel problematik i synet på læring, der fordrer os selv at indtage en position i forhold til temaet ”dannelse eller duelighed”.
Anita har valgt at placere os ved vinduet med udsigt til himmel og disen, der letter og fuglene, der ”skynder sig langsomt” på himlen.
Ordet er det, der forbinder mennesker – Erik refererer til Hal Koch og Helge tilføjer Viktor Borge: Smilet er den korteste vej mellem mennesker.
Der er ingen tvivl om at gruppearbejde består af kommunikation og ord. Gruppen er bestemt ikke ordfattig af natur. Retorikken mestres, men hvad der i denne konstellation af mennesker også i høj grad skal mestres er at finde et punktum.
Erik har lavet en visualiseret skabelon til semesterplan og ugeskema, som platfomstyres i Google dox, og efter en overskuelig introduktion til dette elektroniske redskab, finder resten af gruppen ud af at Goggle dox kommunikerer med exell!
Derefter åbner vi for den store samtale om form og indhold.
Gruppen bestemmer sig for at finde ét værk at tage afsæt i, men efter en del dialog, opstår der et behov for at ændre udgangsposition.
Hvad der indtil nu har været titel: dialogens metamorfoser, viser sig blot at have været en arbejdstitel – en ny titel foreslås af Helge: FIND DIG I HVAD SOM HELST – om eksistens og formidling i det folkelige arbejde.
Gruppen har mange idéer og det er både kreativt berigende men også strukturelt svært at finde en form for.
Som det formuleres, er det som om gruppen prøver på at bære hele verden i sine hænder med parallel til Atlas.
Gruppen afpasser derfor temaet til eksistens, som kan belyses fra mange grene: Idéhistorie, kunst, litteratur, musik, psykologi og filosofi, etc.
BRANDING af eksistens bliver et nyt tema for gruppen.
Mega-musel bliver en symbolsk visualisering for, hvad vi har lyst til.
Gruppen udtrykker samtidigt et behov for at arbejde produktorienteret med eksistens fordi gruppen består af kreative mennesker med kunstnerisk potentiale og de fleste indser at hvis vi ikke bruger vores kreativitet, drukner vi.
Pernille laver nogle klare formuleringer til en ny specialebeskrivelse.
Gruppen indser, at arbejdet med specialebeskrivelse og planlægning er større end først antaget, men der er en positiv stemning for det er i virkeligheden blot en erkendelse af, at organisation, planlægning og emneafdækning er en disciplin i sig selv. Det er som at lave et maleri. Hvad mener vi, når vi samtaler og hvordan tegner vi et helt billede?
Tirsdag d. 27. januar
LÆSEDAG
Gruppen holder læsedag og påbegynder arbejdet med Europæisk Idéhistorie af Hans-Jørgen Schanz.
Onsdag d. 28. januar
Struktur og samtalekultur
På grund af årgangs – og stormøde holder gruppen et kortere møde mellem 13.30 og 15.30
Gruppen starter med et punkt, som hedder ”Siden i mandags”. Tilfredshed over det nye specialenavn ”Find dig i hvad som helst”, kommer til udtryk.
Behovet for to andre temaer ytres:
• Samtalekultur
• Beslutningsprocedure
En såkaldt struktur efterlyses for at alle kan føle sig tryk ved progressionen i specialegruppens arbejde. Omvendt udtrykkes der en anden holdning, nemlig den, at for meget struktur kan stå i vejen for idéernes udfoldelse. Det gælder nu for gruppen om at finde et kompromis, som alle kan være tilfreds med og føle sig trygge ved.
Det bestemmes derfor at der i samarbejdsaftalen skal tilføjes afsnit, som beskriver og skaber konsensus for samtalekultur og beslutningsprocedure.
Samtidig diskuteres det, hvorvidt vi skal bruge meget eller lidt tid på samtaler om gruppearbejde, et såkaldt laboratorium for processer, som jo altid er relevant for kommende lærervirksomhed eller om vi skal dedikere tiden til fag-fagligt indhold.
Det vedtages, at ændringer i specialebeskrivelse kommer på som punkt torsdag d.29. januar
onsdag den 28. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar